|
Søren Noah (Nielsen) er født 28.7.58, nysproglig student 1977, uddannet
folkeskolelærer i 1981 med idræt og tysk som hovedfag
(men jeg har aldrig undervist i tysk). Autodidakt IT-mand suppleret med et par
korte specialkurser.
IT-lærer på Niels Brock siden 96 efter 15 år på et
skole/behandlingshjem for adfærdsvanskelige børn og unge på Frederiksberg. Udover IT på HGV og HG har jeg undervist i Microsoft Office, Internet, webdesign og computergrafik m.m. på Niels Brock's aktiveringskurser for unge ledige - samt i fritiden freelance i IT på Danmark's Lærerhøjskole (DLH - nu "Danmarks Pædagogiske Universitet") og Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL - nu "Nationalt Center for Erhvervspædagogik"). Og så modtog jeg i 2002 en fin "hæderspris" og 50.000 gode danske kroner fra foreningen FUHU (Foreningen for Unge Handelsmænds Uddannelse) ... Jeg var indstillet til prisen af Niels Brock, uden at jeg anede noget om det ! Jeg har spillet trommer i div. bands siden jeg var 17 år (bl.a. sammen med Cæcilie Norby inden hun var helt udvokset - og jeg lavede website for Kasper Winding i 11 år), men jeg har lagt stikkerne på hylden nu - har aldrig taget kørekort, kører helst på mountainbike og interesserer mig bl.a. for skiløb, rejser, bjerge, ud i naturen, musik, IT & Internet, film med især Sean Connery, diverse bøger om "specialstyrker" samt krimier og ikke mindst biografier ... om f.eks. Simon Spies (rejsekonge), Colin Powell (amr. forsvarschef og udenrigsminister), Dirch Passer (skuespiller), Jaco Pastorius (bassist), BS Christiansen (jægersoldat m.m.), Michael Laudrup (fodboldspiller), Tom K. (racerkører), Bonnichsen (PET-chef), Jimi Hendrix (guitarist), Joakim Boldsen (håndboldspiller), Prince (musiker) m.fl. ... Jeg læser mange bøger :-) Er gift, glad og bor i Hellerup sammen med Pia, som er pædagog og leder i en vuggestue. Og den sødeste og mest trofaste jeg kender :-) Du kan finde mit CV, billeder m.v. på mit private website: www.noah2900.dk hvor der på forsiden også er link til DETTE website vedr. min IT-undervisning (IT på Brock) !
|
Privat website:
|