Vild off-road

Lørdag 3.8.91:

VALLOIRE. Turen OP til Col de Telegraphe igår var sej! Det er eet af de sikre pas på Tour de France-ruten og det sås osse på asfalten. Idag skal vi besejre Col de Galibier (kaldet "Alperne's smukkeste pas") og kravle op i 2646 meters højde gennem en øde og barsk alpin natur - vi har imidlertid allerede ædt "Europa's HØJESTE pas": Col de l'Iséran (2770m) lige efter besøget i Tignes og Val d'Isére!

Turen op til Galibier er utrolig flot - og vi er stolte og ret så forfrosne, da vi sidder på cafe'en på den anden side af passet. Nu står vi til gengæld foran en nedkørsel på 40-50 km ....

Efterhånden er vi jo blevet ret rutinerede på de rå nedkørsler. Fra 70 km/t med fuld oppakning kan det i det lange løb kræve en hel del af bremseklodserne at klare nedbremsningerne i de mange skarpe serpentinsving. Så der bremses med "kroppen" - man retter sig helt op og spreder benene - det føles næsten som at udløse en faldskærm omme bagved. Det slider IKKE på bremserne, men det virker!

Vi behøver imidlertid IKKe køre helt over (og OP) til skistedet Les 2 Alpes for at stå på ski imorgen. Vi "thriller" ned til den lille bjergby la Grave - kendt udelukkende af off-piste freaks om vinteren.

Om sommeren er man "kun" velsignet med en enkelt kabinelift op til gletscheren "la Meije" med de præparerede pister i 3200 m - og med hele sommerski-området i Les 2 Alpes på eet og samme liftkort! Vi sover "udendørs" for at beundre stjernerne, som samtidigt varsler om fint vejr imorgen.

Søndag 4.8.91:

LA GRAVE. Klokken 7.45 er vi oppe ved ski-udlejningen, hvor vi får klaret grejet til dagens fornøjelser i sneen. 5 timer i høj sol og masser af sne. Det er meget godt, at vi ikke har slået os ned i Les 2 Alpes. Her er nemlig hele det italienske jet-set på weekend - og de får sig lidt af en kigger, da vi underholder på restauranten's solterrasse - vi skiller os godt nok noget ud fra mængden!

La Grave er et smørhul, selvom det samlede skiområde ikke tilnærmelsesvis når op på siden af TIGNES - det absolutte mekka for sommerski i Europa.

Mandag 5.8.91:

Næste dag tager tre af os op med MTB, skigrej og fotoudstyr for at forevige disse ting. Skilifterne er sæsonlukket, så det kræver lidt parlamentéren med liftfolkene, men det ender da med, at de for 90 FF/pers. sætter en lille "last-bil" på kablet til cyklerne m.v., idet vi påstår at skulle skrive nogle pokkers fede artikler om turen derhjemme. Den går jo nok ikke hver gang (selvom det var rigtigt nok i dette tilfælde), så check hjemmefra, hvorledes deres åbningstider forholder sig!

Sammy på 11 år og søn af ski-udlejningen er med os hele dagen og laver smarte stunts på sit snow-board - sommerferien er lang, når alle vennerne er på ferie og ens far skal passe sine sommerski-kunder!

Sidst på dagen sender vi (efter aftale) alt ned med liften - undtagen os selv og cyklerne. Herefter står den på det mest tuffe off-road, jeg har været med til! Et højdefald på ca. 1100 meter ad svære vandrestier. Vi står konstant oppe i pedalerne og har næsten ondt i hænderne af at styre - og styre farten! Turen ned fra mellemstationen ta'r godt en time - og jeg træder max. 30 omgange i pedalerne!

Sammy er med, og det er tydeligvis IKKE første gang han ta'r denne tur på cykel. Når vi andre styrter, så er Sammy igang med bremserne i god tid - eller har bjerggeden over skulderen. Nogle steder er det ganske enkelt umuligt at blive på cyklen - især øverst oppe, hvor vi kører på ren klippe og helst ikke skal stige alt for brat af!

Da vi mødes med vore rejsefæller på "stam-caféen" er der fyldt med unge mennesker, som ved synet af os ganske glemmer deres café au lait og "demi-litre" pression. Vi ligner nogen der har været i krig: beskidte, blod ned ad benet og med et sejrssikkert grin på! Og så udveksles dagen's individuelle oplevelser ellers under stor moro.

Vi er godt klar over nu, at vi må droppe at dyrke "white river rafting" - der er ganske enkelt ikke vand/strøm nok i floderne, til at det er tilstrækkeligt spændende. Ikke sne nok sidste vinter - det er trods alt osse smeltevandet vi skal boltre os i ...

Vi dropper også at køre op til byen Alpe d'Huez ! Det er en af de større beslutninger, men vi har flere gange hørt rygter om horder af mere eller mindre trænede cyklister, som allesammen prøver sig selv af på denne klassiske Tour de France-strækning. Eet af formålene var osse at stå på ski oppe på gletscheren - men det forlyder, at sneen er yderst tvivlsom: man skal ringe og forhøre sig om sneføret for at være sikker. Vi er rimelig mættet med sommerski og har bevist det vi skal m.h.t. bakkerne! Så vi dropper helt Alpe d'Huez ....