(3) Grøn teknologi ... Green tech


Problemerne omkring "grøn teknologi" handler bl.a. om:

  • Produktionen af computere (og andet teknologisk udstyr)
  • Bortskaffelse af gamle computere (og udstyr), som indeholder en frygtelig masse tungmetaller, plastik og andre giftige sager
  • Sænke strømforbruget (gavner CO2-udslippet og miljøet)
  • Få alle til at overveje "grøn IT" (både private, virksomheder og det offentlige) >> "bæredygtig teknologi" !!

I skal bl.a. komme ind på følgende spørgsmål:

  • Forklar med dine egne ord begrebet ”Grøn teknologi
     
  • Forklar hvilke ulemper og farer der kan være, hvis vi ikke prioriterer ”Grøn IT”.
     
  • Giv eksempler på, at IT-udstyr bliver til affald på en rigtig dårlig måde (f.eks. i fattige U-lande)
     
  • Giv eksempler på initiativer og ideer fra politisk side ... !
    Hvad siger vores energiminister Connie Hedegaard om "Grøn teknologi og IT" ??

     
  • Hvordan kan producenterne af IT-udstyr styre hen imod mere ”Grøn IT” ?
     
  • Hvad kan vi gøre som private forbrugere – og hvad kan det offentlige (staten og kommunerne) og virksomhederne gøre ?
     
  • Hvad er din egen holdning til problemerne ?

Materialer og links:

Jeg har ikke noget særligt om "Grøn IT" på mit eget website, men der gælder faktisk de samme gode råd og søgemuligheder som til emnet om "Industrispionage" (dog intet på Faktalink) !

Herunder er en lang række små artikler samt nogle links, som du bl.a. kan benytte til at søge flere oplysninger ... men ellers er der fri adgang til at søge INFO på Internettet og andre steder !!

 


Gode artikler om emnet GRØN IT


Private skal nat-slukke deres IT-udstyr

Det er ikke kun store datacentre og IT-virksomheder, der skal tænke i grønne baner. Private brugere bør slukke for IT-udstyr om natten
(www.comon.dk 18-5-09)

I øjeblikket er "grøn IT" et stort samtale-emne blandt virksomhedsledere. Men den grønne tankegang er ikke forbeholdt erhvervslivet. Forbrugerne kan hjælpe med at spare millioner. Elsparefonden vil i ny kampagne havde private computerejere til at skrue ned for det energiforbrug, der er tilknyttet computeren. Nogle af de skjulte energislugere er modems og routere.

»Mange tror, at det tager lang tid at tænde Internetforbindelsen igen, og at IT-udstyret tager skade af at blive tændt og slukket. Det er en sejlivet myte, som Elsparefonden gerne vil aflive. Alene ved at slukke for netforbindelsen kan vi tilsammen spare, hvad der svarer til elforbruget for alle husstande i Frederikshavn på et helt år,« siger Anders Hjorth Jensen, projektleder i Elsparefonden.

Nogle af fondens andre konkrete forslag er:

  • Brug en fjernbetjent stikkontakt
    Med en fjernbetjening kan man skjule sine stik og ledninger men stadig være i stand til at slukke dem.
     
  • Køb kombi-boks
    Mange har både et modem og en trådløs router stående. Men de findes efterhånden i et samlet produkt. På den måde sparer man et produkts strømforbrug væk.
     
  • Elspareskinner
    Computere og andet IT-udstyr kan sættes på elspare-skinner, så alt tilknyttet udstyr slukker, når der ikke er behov for det. Hvis man kun har en computer i hjemmet, kunne modemmet også placeres på skinnen.

Se El-sparefonden's enkle spareråd


IT-chefer skal tvinges til grøn IT

Halvdelen af virksomhederne vil kun investere i "grøn IT" hvis de bliver tvunget til det. Det viser en europæisk rundspørge
(www.comon.dk 27-4-09)

En ny rundspørge blandt europæiske IT-chefer gør op med myten om, at virksomhederne står i kø for at investere i "grøn IT". Faktisk svarer 57 pct. af de adspurgte IT-chefer, at de ikke vil investere i "grøn IT", medmindre der kommer lovgivning, som tvinger dem til det.

Det er HP, der har gennemført rundspørgen blandt lidt over 1.000 IT-chefer i 17 lande, herunder også Danmark.

»Det er overraskende, at de europæiske IT-chefer mener, at der skal lovgivning til. Mange virksomheder kæmper med stejlt stigende strømregninger, hvilket burde være rigelig god grund til at få nedbragt strømforbruget fra datacentre, printere og pc'er,« siger Keld Jersild Olsen, der foruden at være adm. direktør for HP Danmark også er formand for IT-Branchens grønne udvalg.

Rundspørgen fortæller, at det kun er 29 pct. af IT-cheferne, der har ansvaret for strømforbruget, og kun 33 pct. oplever et pres fra ledelsen for at iværksætte grønne initiativer. De fleste forventer da også, at datacentrenes strømforbrug vil fortsætte med at stige på trods af de grønne tiltag.

»Mit indtryk er dog, at danske IT-chefer er en god del mere progressive end det europæiske gennemsnit, men ligesom i alle andre lande kæmper vi i Danmark med, at ansvaret for IT-indkøb og strømforbrug ligger hos to forskellige personer i organisationerne. Konsekvensen er, at IT-indkøbere ofte vælger alene på anskaffelsesprisen og ikke medregner omkostninger til strøm i hele produktets levetid,« siger Keld Jersild Olsen.

Han mener at virtualisering og massiv serverkonsolidering nøglen er til grønne datacentre. Ifølge rundspørgen har 9 pct. af IT-cheferne en strategi for grøn it, mens 33 pct. arbejder på at formulere en strategi.


Strømforbrug til computere tredobles inden 2030

I de kommende år vil strømforbruget til verdens elektroniske apparater blive tredoblet, advarer ny rapport
(www.comon.dk  14-5-09)

Selvom IT-branchen i øjeblikket forsøger at markedsføre sig selv som »grøn« så ser virkeligheden noget anderledes ud. Ifølge en ny rapport fra International Energy Agency (IEA) vil strømforbruget til computere og anden forbrugerelektronik blive fordoblet frem til 2022 og tredoblet frem til 2030, hvor det årlige strømforbrug til elektronik vil ligge på 1.700 terawatt-timer. Denne stigning svarer til det samlede elforbrug i alle private hjem i USA og Japan i dag.

IEA har regnet sig frem til at det vil koste private husholdninger verden over 200 milliarder dollar i ekstra strømregninger og kræve nye kraftværker med en samlet kapacitet på 280 Gigawatt.

Det stærkt stigende strømforbrug skyldes ikke mindst, at vi får stadig flere computere, mobiltelefoner og andre elektroniske enheder i hjemmet. Inden for de næste syv måneder ventes antallet af personlige computere at overstige én milliard.

Elektroniske enheder står i øjeblikket for 15 pct. af elforbruget i de private hjem, men denne andel ventes at stige kraftigt. Der er allerede over to milliarder tv-apparater, mere end tre milliarder mobiltelefoner og 5,5 milliarder eksterne strømforsyninger.

Rapporten Gadgets and gigawatts konstaterer at elforbruget til hjemmeelektronik kunne halveres ved at udnytte den strømbesparende teknologi, der allerede findes i dag.

Der er allerede stort pres på producenterne for at sænke strømforbruget – ikke for at skåne miljøet, men for at forlænge batterilevetiden i de mobile enheder.

»Mange mobile enheder er allerede betydelig mere energieffektive end andre enheder som bruger en almindelig strømforsyning. Producenterne lægger stor vægt på at udvikle produkter med begrænset strømforbrug, fordi batterilevetiden er et vigtigt salgsargument,« siger IEA-chef Nobuo Tanaka.

Han mener at verdens regeringer skal lægge pres på industrien for at få udviklet mere energi-effektive produkter. Ellers vil den stigende globale efterspørgsel efter alle former for elektronik modvirke alle forsøg på at sænke CO2-emissioner.


IT-chefer ser grønt på bundlinjen

Krisen har fået IT-indkøberne til at den økonomiske fordel af "grøn IT", siger firma bag en ny undersøgelse, der viser, at hver tredje danske IT-chef tænker grønt
(www.comon.dk  21-4-09)

En undersøgelse fra IT-serviceleverandøren Steria viser, at 32 procent af danske IT-chefer sætter "grøn IT" på prioriteringslisten. Det er en eksplosiv stigning i forhold til året før, hvor mindre end hver femte, kun 19 procent værdsatte miljøvenlig IT.

Men hvor undersøgelsen konkluderer en stigende interesse for "grøn IT" i Danmark, giver den intet bud på, hvad der kan ligge til grund for den pludselige omvendelse.

IDC har tidligere i år udtalt, at de virksomheder, der har været tidligt ude med "grøn IT", har gjort det, fordi det har været det rigtige at gøre. De har sat hensynet til miljøet højere end f.eks. gevinsterne ved nedsat strømforbrug. De virksomheder, som nu kaster sig ud i den grønne bølge, siges dog primært at gøre det, fordi de kan se et klart økonomisk incitament for at gøre det.

»Grøn IT er en klar mulighed i dårlige tider for at spare penge i form af lavere strømforbrug. De nedgangstider, vi oplever i øjeblikket, kan derfor være en stor, medvirkende årsag til, at grøn IT oplever en opblomstring,«, siger Sterias administrerende direktør Peter N. Østerbye.


Grønt ned på bundlinien

Genbrug af brugte computere, egne CO2-mål og storstilet uddannelse af medarbejderne er led i Ateas plan om at forvandle grønt til guld
(www.comon.dk  17-4-09)

Atea ser grønt. Ikke kun i logoet men også på det forretningsmæssige plan. I 2008 iværksatte Danmarks og Nordens suverænt største forhandler en grøn handlingsplan. Grøn IT blev sat så tydeligt på dagsordenen, at Atea samtidig udnævnte Claus Johansen til koncerndirektør med ansvar for grøn it.

»Vi igangsætter ikke noget for vores blå øjnes skyld.« Så kontant beskriver Claus Johansen Ateas bevæggrunde for at satse stort på at være en grøn IT-forhandler.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at når vi står i en finanskrise, så bliver "grøn IT" et fuldstændig fundamentalt element, når vi skal sælge IT-løsninger,« siger han.

Set i det lys er han også glad for, at Atea tog beslutningen om at satse på grøn IT før finanskrisen brød ud i lys lue sidste år.

»Da vi startede med at snakke om grøn IT, var der ingen, som troede på det, som en business case. Derfor gjorde vi os også klart, at vores opgave ikke er at lege miljøeksperter, men vores opgave er derimod at sælge IT-infrastruktur. Derfor skal vi kunne vejlede kunderne i den retning, de vil. Det gælder også grøn IT,« siger Claus Johansen.

Han indrømmer blankt, at en af bevæggrundene for Atea til at engagere sig i grøn it skyldes, at Atea er meget afhængig af store kunder, som i forhold til mindre kunder er mere tilbøjelig til at tage en principiel beslutning om at indføre grøn IT.

»Men samtidig viser vores erfaring, at der er en anden klokkeklar forskel på større og mindre virksomheder. For ofte er de mindre virksomheder hurtigere til at rykke, når de kan se, at de kan få nogle besparelser,« siger Claus Johansen.

Han fortæller, at for ham har det været vigtig, at når Atea har valgt rådgiverrollen, så skulle virksomheden også se på grøn IT i et bredere perspektiv, der ikke kun handler om nysalg af grønne produkter.

»I vores verden handler det ikke bare om at levere en pc. Når vi er så store, så kan vi også tage andre aspekter med, når vi snakker med kunderne. For eksempel vareudbringning og bortskaffelse af gammelt udstyr. Vi betaler faktisk for brugt udstyr hos vore kunder,« fortæller han. Det er også et budskab, som har været vigtigt at indprente hos medarbejderne med interne kampagner, fortæller Claus Johansen.

»Jeg troede, at det ville blive svært at få overbevist folk. Men faktisk har vi haft stor succes med det. Der skulle ikke puttes meget brænde på bålet, før det bed an. Nu skal vi have det forankret,« siger han.

På den korte bane fokuseres der internt på Atea Green Community, hvor der i hvert land er forskellige aktiviteter, der passer til markedsforholdene, og hvor de lokale business managers involveres.

Brandingmæssigt kører Atea med den grønne kampagne i alle markeder, selv om det ikke er de samme parametre, der sælger i Baltikum, som på de skandinaviske markeder.

»Der er nok ikke så mange, der gider tale om grøn IT i Baltikum. Men når vi gør det her som koncern, så er vi nødt til at gøre det i alle lande,« understreger Claus Johansen.

Og det er en satsning, der har kunne betale sig for Atea mener Claus Johansen.

»Vi går selv rundt og tror, at satsningen har givet os en meromsætning på 100 millioner kroner. Så når vi har fokus på grøn IT, så er det fordi, der er penge i det.«


Græsset er stadig grønnere på den anden side

Selvom danske IT-chefer er næsten oppe på svensk niveau, er broderfolket stadig længere fremme, når det gælder om at have grøn it på ønskelisten
(www.comon.dk  21-4-09)

Sidste år var danske IT-chefer langt bagefter deres svenske kolleger, når de skulle vælge IT. Nu viser en undersøgelsen som IT-serviceleverandøren Steria har lavet i samarbejde med analyseinstituttet Synovate hos IT-chefer fra større organisationer i Skandinavien, at de danske IT-chefer tænker næsten ligesom svenskerne.

Dengang var det kun 19 procent af de danske IT-chefer, der gik grøn, når de skulle vælge IT, mens det var hele 32 procent på den anden side af Øresund, der syntes det var vigtigt, hvilken farve deres IT havde. I år er den grønne afstand mellem os og de andre ifølge undersøgelsen næsten udvisket. Mens 33 procent af svenskerne i år vil have grønne servere og computere, er det hele 32 procent af deres danske kolleger, der også vil have grønt.

Hos IT-serviceleverandøren Steria, forklare administrerende direktør Peter N. Østerbye, at det ikke kun er pengepungen, der taler til IT-cheferne, men at samvittigheden også spiller ind.

»Samtidig ser vi dog også, at stadigt flere kunder stiller krav om en klar miljøudmelding fra IT-branchens aktører, og at fokus på IT-branchens overordnede ansvar for miljøvenlig adfærd og handlemåde er mere markant. Der er derfor nok tale om en blanding af de to: Et ønske om omkostningsreduktion, hvor som helst det er muligt – og et tegn på stadigt større og strengere miljøkrav fra både kunder og den offentlige sektor,« siger Peter N. Østerbye.


Blandet grønt hos forhandlerne

Generelt tror mange SMB-forhandlere ikke så meget på, at "grøn IT" sælger. Men især dem, der også har lidt større kunder, kan godt se, at "grøn IT" er ved at blive et nødvendigt salgsparameter
(www.comon.dk  16-4-09)

IT-Branchen og producenterne har sat foden på den grønne speeder og kommer med mange grønne udmeldinger. Men ude hos de små forhandlere, der skal kæmpe slaget i frontlinien, er den grønne, linie ikke helt så klar. Når de klimarigtige meninger skal kombineres med salg og kundekrav føler flere, at det kan være svært, at få kunderne til at gå ind i en dialog om grøn IT.

Spørger man CBC-kædens direktør Peder Hvejsel, indrømmer han gerne, at grøn IT ikke er det, der står øverst på listen hos kædens medlemmer.

»Vi har ikke voldsomt fokus på grønt IT. Som vi ser det, så er grøn IT et plusargument. Det er ikke et must for vores kunder, når de vil købe en computer,« siger Peder Hvejsel.

Peder Hvejsel afspejler meget godt den tøvende indstilling mange især SMB-forhandlere har til begrebet grøn IT. Det er tydeligt, at både geografi og forhandlernes kundesegmenter spiller ind.

IT-forhandleren Michael Dam fra Formula Micro på Bornholm har for eksempel slet ikke grøn IT på sin dagsorden.

»Vi har ikke hidtil forsøgt at sælge ind på grønne IT-argumenter. Vi oplever heller aldrig, at kunder spørger ind til om produkterne er grønne. Fujitsu Simens presser på med deres grønne produkter, men det er ikke noget, vi har arbejdet seriøst med,« siger Michael Dam.

Netop Fujitsu Simens Computers har overfor mange forhandlere forsøgt, at få det grønne salg mere i fokus.

Den trofaste Fujitsu Siemens-forhandler Erik Hedegaard fra Minisoft, der især sælger til SMB-markedet, kender da også en del til retorikken omkring grøn IT, fordi Fujitsu Siemens har længe satset på en grøn profil.

»Desværre smitter Fujitsu Siemens’ grønne profil ikke så meget af på kunderne. Ikke fordi vi ikke forsøger at sælge på de grønne argumenter. Jeg kan godt give et eksempel: Vi har en kunde, der skal have ny server. Han får valget mellem to modeller. Den ene koster måske 7-8.000 kroner mere end den anden. Til gengæld har den dokumenteret et væsentligt mindre strømforbrug. Den er kraftigere og mere fremtidssikret på alle måder. Det er dokumenteret, at merprisen er mere end sparet ind over et par år. Men selv om vi fortæller kunderne, hvor mange penge han bruger på strøm og køleanlæg, så vælger han den besparelse, der ligger lige for. Han takker nej til den miljørigtige og siger, nej, jeg tager den anden.«

Erik Hedegaard er frustreret over, at det grønne argument ifølge ham ikke hænger særligt ved.

»Det er svært at holde fanen højt, når kun en ud af fem gider hører på miljøargumenter. Man orker ikke at blive ved med at prøve at sælge på argumenter, som folk i bund og grund ikke gider høre,« siger Erik Hedegaard.

Han medgiver, at jo større kunderne bliver, så betyder de grønne argumenter mere.

Det vil Svend-Aage Kjær, der er direktør for den sydjyske forhandler Kontor Syd sikkert gerne skrive under på.
Han er for nylig gået aktivt med på den grønne erhvervsbølge i det lokale »Project Zero«, der har til formål, at gøre Sønderborg-området CO2-neutralt allerede i 2029.

»Hvis man vil være med i dag, så må vi erkende, at vi skal tænke mere grønt. Vi er mange erhvervsfolk hernede, der går med i det i øjeblikket. Vi skal være en slags budbringere overfor resten af erhvervslivet her i området,« siger Svend-Aage Kjær.

Grøn IT er også et element i den sønderjyske projekt. Men hvad der er ligeså vigtigt for Svend-Aage Kjær, er budskabet.

»Vi får vores virksomhed testet omkring CO2-forbrug, og vi skal have bygget her i 2009. Og der kommer vi til at se på, hvordan vi kan gøre byggeriet så CO2-rigtigt, som muligt,« siger Svend-Aage Kjær og tilføjer med smil i tonen:

»Der er også god markedsføring i at gøre det i øjeblikket.«

For Kontor Syd-direktøren er de konkrete budskaber dog også vigtige i forhold til forretningen, fordi de tæller i forhold til kunderne.

»Hvis man skal være konkurrencedygtig, skal man finde besparelser. Det er helt klart noget, vi kan hjælpe med. Der er grøn IT et vigtigt element. Derfor er det grønne budskab også vigtigt for vores forretning,« slår han fast.

Hvor Svend-Aage Kjær klart er den mest positive blandt de SMB-forhandlere, som CRN har talt med i forbindelse med denne artikel, så er Kim Rand fra Lille Skensved-forhandleren Computersalg måske den mest repræsentative.

»Grøn it er helt klart et argument. Kunderne er blevet mere miljøbevidste, men det er på samme måde, som når de ønsker sig en større harddisk eller mere RAM. Det er noget, der kan blive det afgørende argument i sidste øjeblik, men ikke noget, der med i deres første overvejelse,« siger Kim Rand.

Kim Rand sælger både en del til private vis onlinebutikken Computersalg, men han har også et ret stort erhvervssalg ved siden af. Og han oplever, at her betyder de grønne argumenter mere.

»Vi ser tendensen. Det er ikke det første kunderne spørger til, men det kan være et godt argument, når man er med i en budrunde. Blandt andet, når man sælger Fujitsu Siemens: Der kan det være det overbevisende argument, som henter ordren hjem, at man også kan hente en betragtelig strømbesparelse,« siger Kim Rand.

Han har også valgt at tage medicinen internt, og har sat grøn IT på dagsordenen. Det gælder både serverne, men også arbejdscomputerne.

»Det er da også nemmere at sælge på de grønne argumenter, når vi selv bruger det,« siger Kim Rand.

Men han efterlyser også stærkere og mere troværdig information om produkterne. Skal man sælge grøn it, skal man også kunne dokumentere, hvor meget lavere strømforbrug nogle produkter har. Han sætter derfor også sin lid til opgraderingen af indkøbssystemet hos CBC-kæden, hvor han er medlem. Fremover vil der netop blive adgang bedre oplysninger om strømforbrug.

Hos CBC-kæden ser Peder Hvejsel da også det nye indkøbssystem, som et af de steder, hvor kæden kan give forhandlerne et lidt bedre værktøj til at understøtte de grønne argumenter.

»Vi går da også i et samarbejde med Elsparefonden om at bruge deres mærkninger, så vi vil da også markedsføre os på, at vi har de produkter, der bruger mindre energi,« siger Peder Hvejsel.

Men stadig ser Peder Hvejsel det nye indkøbssystem og aftalen med Elparefonden som at CBC-kæden forbereder sig til fremtiden, end som værktøjer hans forhandlerskare har hårdt brug for lige her og nu.

»Vi er efterspørgselsdrevet ligesom alle andre. Og det er jo ikke os, der trækker dette lokomotiv,« siger han.


Kritik af grønne krav til offentlig IT

Det offentlige stiller alt for få og vage miljøkrav til sine egne IT-indkøb. Sådan lyder kritikken fra formanden for IT Branchens Grøn IT-kampagne, HP-direktør Keld Jersild Olsen, som efterlyser flere bindende aftaler og lovgivning på området.
(www.greenit.comon.dk 20-4-09)

Trods en lang række vejledninger, frivillige aftaler og pæne hensigtserklæringer har offentlige indkøbere af it alt for let ved at skubbe hensyn til miljø og klimaforandringer i baggrunden, når de køber IT-udstyr for skatteydernes penge.

Det mener administrerende direktør i HP, Keld Jersild Olsen, som det seneste år har stået i spidsen for IT Branchens Grøn IT-kampagne.

I et interview med CRN beklager Keld Jersild Olsen fraværet af bindende lovkrav, som vil tvinge offentlige myndigheder og institutioner til at købe miljørigtigt IT-udstyr. Skarpere miljøkrav er ifølge HP-direktøren en forudsætning for at sætte brugen af miljø- og klimarigtigt IT-udstyr op i gear.

»I dag er det kun cirka hvert andet offentlige udbud, hvor der er mulighed for at stille krav til miljørigtige indkøb. Det gælder udbuddene via SKI-aftalen, hvor der ligger er en vejledning, som oven i købet kun nævner det som en mulighed. Og de indkøb, som foretages via Finansministeriets e-auktioner har det slet ikke med som en mulighed,« siger Keld Jersild Olsen,

Han efterlyser derfor, at Folketinget og regeringen skruer bissen på og stiller skrappere miljøkrav til de offentlige IT-indkøb.

»Der er allerede viden nok om teknologier, produkter og processer, men uden politisk handling har jeg svært ved at se, hvordan vi for alvor skal rykke noget. Det, der for alvor kan trække os videre, er de økonomiske incitamenter. Derfor må lovgiverne på banen,« siger Keld Jersild Olsen.

Offentlige IT-indkøb styres i dag dels af Statens og Kommunernes Indkøbsfælleskab (SKI) og via de særlige rammeaftaler som Finansministeriet styrer via Økonomistyrelsen.

Hos SKI bekræfter chefkonsulent for miljø og energirådgivning, Rikke Dreyer, at de enkelte kommuner selv afgør, om de vil købe miljørigtigt og energieffektivt ind. På det statslige område findes et cirkulære om energibesparelser, der forpligter institutionerne til at købe energieffektivt, mens der for kommunernes vedkommende kun findes en frivillig aftale med energiminister Connie Hedegaard.

»De offentlige indkøbere har altid mulighed for at vælge energirigtigt, når de køber ind gennem SKI. Det er et krav i vores udbud, at alle leverandører skal kunne levere produkter, der lever op til Elsparefondens indkøbsvejledning. Samtidig har Kommunernes Landsforening frivilligt indgået en aftale med Energiministeriet, hvor de har forpligtet sig til at følge den samme indkøbsvejledning,« siger Rikke Dreyer, som bekræfter, at kommunerne dermed reelt kan vælge at nedprioritere hensynet til miljøet uden at det får konsekvenser.

»Vi kan rådgive og vejlede om hele indkøbet, men det er i sidste ende kunderne, der afgør hvilke produkter, de vil købe,« siger Rikke Dreyer, som dog oplever, at der generelt er en meget positiv stemning om grøn IT blandt offentlige indkøbere.

I Økonomistyrelsen afviser vicedirektør Henrik Pinholt kritikken af de offentlige IT-indkøb.

»De tre leverandører på den statslige computeraftale lever op til alle krav stillet i Elsparefondens indkøbsvejledning, som også er gældende, når der foretages indkøb via e-auktioner. Herudover kan jeg nævne, at den bærbare computer som Atea leverer til staten, er blevet kåret af Greenpeace til at være en af de mest energieffektive bærbare computere på markedet,« skriver Henrik Pinholt i en mail til CRN.